Nordisk periode

Uge 31   onsdag den 25/7 2018 - lørdag den 4/8 2018
Musik skal bygges av glæde
Dans og musik hører sammen
Vi har meget mere end spillemandsmusik

For alle der elsker folkemusik og dans fra norden

Denne uge er et fællesskab og en legeplads, for alle der elsker folkemusik og dans fra Norden. Du kan være udøvende musiker på alle niveauer, folkedanser, eller blot være lykkelig nyder heraf. Alle kan være med!
På lejren vil der være igangsætning i musik, sang og dans. Igangsætterne laver kortere og længere workshops, og der er også plads til (dit eget?) spontane input. Kom og vær med!

Medbring dit eget unplugged instrument og dine dansesko og bliv inspireret, lær nyt, eller vis os, hvad du er god til.
Ugen er præget af jams og fællessang til musikledsagelse, og vi holder traditionerne i hævd med sanglege og eventyr for børn og barnlige sjæle. Vi bager kager, synger solen ned og tænder bål i de lyse sommernætter.
Hver aften efter solnedgang spiller vi op til dans, hvor vi tager en god blanding af nye danse og gamle travere.

Alderssammensætningen på ugen fordeler sig normalt jævnt over generationerne fra nyfødt til pensionsalderen, så der vil være noget og nogen for enhver, samt mulighed for samvær og sammenspil på tværs af generationerne.

Praktisk information:


Der bliver sat billetter til salg på Billetnet til hele 10 dages perioden. Kommer du i kortere tid, skal du skrive til kontaktpersonen, Ditte-Marie Post, efter 1. marts på ditte_marie_post(@)hotmail.com, for tilmelding og betaling.Af hensyn til sammenhæng på ugen vil vi gerne have at du er med i mindst 3 dage.
Igangsættere: kommer senere, hold godt øje!


Kontakt person : Ditte Marie Post email: ditte_marie_post(a)hotmail.com


Facebook Lyø uge 31