Familie uge

Uge 27   lørdag den 30/6 2018 - lørdag den 7/7 2018


www.gro-sommerlejr.dk

Alle uger er for hele familien. Det specielle for familie ugerne er, at voksne og børn er sammen om madlavning, leg,
kreativ udfoldelse, sang, dans osv.


Hvis et barn er vant til at spise kød til daglig, er det godt, at barnet er med til madlavningen, så man kan se, hvad måltidet består af – og man kan også smage lidt undervejs. Vores mad opskifter er meget simple. Det er mange rå grønsager. Vi både koger, steger og bager, men specielt grønsagerne skal kun bearbejdes lidt, så al saft og kraft bevares. Meget ofte tilsætter vi lidt ekstra saft, olie og frugt, sådan at grønsagerne kommer til at smage bedre – og bliver sådan, som de burde være, når og hvis de er dyrket på den helt rigtige måde.

Vores erfaring er, at alle børn kan lide den mad, vi laver.

 
Når et barn kommer på lejr første gang, skal forældrene være meget sammen med barnet de første par dage. Men hurtigt vil de fleste børn løbe rundt sammen med andre børn og undersøge alle mulighederne. Så kan en mor ind imellem sidde og slappe af.

Hver dag er der lækker saft af friskplukkede bær og æblemost fra sidste års høst. Og ofte er der sund slik og sund kage.

 

Der er boldspil, skovvandring, skattejagt, plukning af bær, opgravning af kartofler – som børnene er med til. Men der er også stille kreativ leg, hvor maler, klistrer og meget andet.

I forbindelse med måltiderne snakker vi om, hvad der skal laves af praktiske opgaver. Og så kan alle komme med forslag til, hvad vi skal lave. Der er nogle af os, der har forberedt noget; men forældre kan også finde sammen og igangsætte lege og kreative aktiviteter.

Dagens øvrige emner:

Søndag: Rundvisning i frugtplantagen, instruktion i at plukke bær og lave saft. Opdeling i grupper. Hver gruppe lave en lille sund form kage. Man bruger godt groft mel, sirup, plant olie og bær. Kagen skæres i små stykker. Og man smager på hinandens kager.

Mandag: Rundvisning i grønsagshaven, drivhusene, og blandt vilde urter. Instruktion i brug af køkkenet, hvordan man laver sund børnevenlig mad, laver Viking-kaffe af vilde urter. Fortælling og debat om sund mad. Skovvandring med poster og spørgsmål om økologi mm.

Tirsdag: Indisk fest. Enten får man et rødt mærke i panden, eller også maler man sit ansigt som en indisk gud. Alle laver en fakkel. Faklerne tændes. Og man står i en cirkel. Der danses en fredsdans. Der er chai te og indisk dansemusik.

Onsdag: Fortælling om Gro Sommerlejr og fremtidsplaner. Hvad er Ølejrbevægelsen? Hvem vil være med i Ø-gruppen og planlægger næste sommerlejr? Hvem vil revidere ugens regnskab?

Torsdag: Forum snak. Alle, der har lyst, får ordet. Man snakker om, hvad man har af store følelser, hvad man brænder for, og hvad man er i gang med. Hvis man kommer ind på visioner, snakker man kun om de visioner, som man allerede så småt er begyndt at realisere. Når en person har snakket færdig, må andre gerne sige, hvad de har følt, mens personen snakkede. Men man må ikke komme med gode råd eller kommentere.

Fredag: Evaluering af ugen, amatør konkurrence og fest. I løbet af ugen skal så mange som muligt øve sig på sang og musik, som man så optræder med fredag aften. Til festen laver vi kædedans samt nogle tema-danse (danse som kylling, som elefant mm) samt dans med fri bevægelse.

www.gro-sommerlejr.dk/familie.html

Hvis du har spørgsmål, så skriv til os: www.gro-sommerlejr.dk/kontakt.html