Let´s Rethink

Uge 30   lørdag den 22/7 2017 - fredag den 28/7 2017

Let´s Rethink er sloganet for Århus kulturby, som ønsker at fremstå som et kulturelt laboratorium, hvor alternative løsninger kan spire og gro.
Ligeledes ønsker vi, at man i uge 30 på Endelave, med udgangspunkt i en god familieuge i gode fysiske rammer, udfordrer det traditionelle …
I lejren er der en hyggelig, afslappet stemning for børn og voksne. Her er plads til samtale, strandtur, badning, cykel- og gåture til øens fjerneste kanter.
Dagenes aktiviteter sker på initiativ af deltagerne, uden anden tidsramme end fællesspisning og dagslys. Deltagerne forventes således at deltage aktivt i indkøb, madlavning, rengøring og sociale aktiviteter. Så hvis du vil fællesskabet, er der meget at opleve i uge 30 mennesker imellem.
Træk stikket ud og lad Ipads og computere blive hjemme i denne uge. Vi vil opfordre til at anvendelsen af mobiltelefoner bør ligge på et minimum og væk fra fællesområderne.
Medbring gerne forslag til lege, legetøj, spil, musikinstrumenter og cykler, så vi kan få en uge fyldt med sjove aktiviteter for hele familien.
Der er desuden mulighed for at deltage i Endelave Idrætsforenings vand-aktiviteter på havnen i uge 30.
Der er mulighed for at medbringe eget telt i uge 30 (OBS dette gælder kun uge 30)
Der kan kun købes billet til uge 30 på billetnet


Kontakt person : Annette email: ah.hjerk(a)mail.tele.dk. telefon: 22 14 84 00